søndag, november 20, 2005

Jeg er halvveis

i Ursula Andkjær Olsens Ægteskabet mellem vejen og udvejen, omtrent der hun sier

Min lille ven hvor du er
skøn i dine triumferende
fristelser. De mere nærliggende
konsekvenser er desværre helt uden for
rækkevidde. Hvor milde de end måtte være.

Altså. Jeg kaster mig i
dine arme og hvor
er dine arme.

Det er
det der er
problemet.

3 kommentarer:

Susanne Christensen sa...

Dér er en bog jeg glæder mig til at få fingre i.

Mariann sa...

Ja, den er fed både på den ene og den andre måten, så det er det all grunn til...

Mariann sa...

"... Men nej. // Alle stemmens vildreder. Og når man / ønsker den ville holde kæft. Men nej. Ønsker man / det. Egentlig. Nogen gør. Givetvis. Men / nej. Når man bare ønsker den ville gro en / helt til. På den måde. Snarere. Og man / bare ville være et vakkert / barn. Inde bagved. // Det ville være / så fint. // Det ville det."

... Og der har jeg lest meg gjennom hele boken. Det betyr ikke at jeg er ferdig med den.