Eller - haha - er du kanskje klar for gamlehjemmet?
Men hei, i stedet for å gripe til hersketeknikk (latterliggjøring), hadde det kanskje vært mer interessant å gå inn på en diskusjon av de litterære preferansene, de kvalitetskriteriene som ligger til grunn for de ulike posisjonene. Det er da faktisk det Lars Bukdahl legger opp til her? Eller nja. Kanskje ville det ikke være så interessant? Se kommentarfeltet...
Se for øvrig internt oppgjør i Sandkassen.
fredag, januar 12, 2007
Abonner på:
Legg inn kommentarer (Atom)
8 kommentarer:
Hei Mariann,
jeg tror faktisk (for en gangs skyld) ikke jeg er enig i at det ville være
"mer interessant å gå inn på en diskusjon av de litterære preferansene, de kvalitetskriteriene som ligger til grunn for de ulike posisjonene."
Jeg mener: De positioner vi taler om, især Bukdahls, er velkendte og ikke til at rokke. Det jeg synes er interessant er, at Peter Nielsen, når han lader som om han netop vil diskutere kriterier, gør det ved at benytte det gammelkendte retoriske træk at reducere æstetiske forskelle til psykologiske - in casu infantilitet. For mig at se er dette netop et eksempel på hersketeknikk (hvis jeg forstår det norske ord) - at afvise den anden position som barnlig og umoden.
Jeg er jo iøvrigt ikke ude på at hverken latterliggøre eller kritisere Skyum (kun Nielsen), men det minder meget om et retorisk trick, han selv har brugt adskillige gange og gentager i Malonecity-anmeldelsen, nemlig den at (gerne overbærende) omtale eller alludere til de forfattere, han kalder ikke-harmoniske, som galninge:
"Blandt digterne dyrker han Robert Walser og Ezra Pound. I hans spredte refleksioner om kunst henvises der til Fr. Nietzsche og Antonin Artaud. Ak ja, galninge var de alle til hobe."
Galninge, måske (og måske ikke!), men da ikke mens de skrev! Skal vi afvise at læse Nietzsche fordi han døde gal? Skal vi undlade at læse Walser fordi han - efter han var færdig med at skrive - endte på en anstalt?
Nå det var et sidespring, men det var det jeg havde lyst til at diskutere.
Hei Martin,
ja, du har nok rett, jeg tenkte faktisk det samme, nesten med en gang jeg hadde skrevet det, men lot det stå.
Først og fremst reagerer jeg jo på at Peter Nielsen til de grader tar mannen, ikke ballen, særlig når Bukdahls ball i dette tilfellet faktisk er av den sorten man skulle kunne drible ganske godt med. Om man orker, kan man jo lese boken og gå gjennom punkt for punkt i anmeldelsen og sjekke hvorvidt man er enig med Bukdahl i hans begrunnelse eller ikke.
Jeg mener vel å merke ikke at du faller i samme grøft som Peter Nielsen, det kunne kanskje se slik ut av kommentaren min, men innlegget ditt er jo stor humor! Det fremviser effektivt det latterlige i latterliggjøringen.
Det er jo for øvrig helt hinsides fantastisk hvordan Carsten Jensens bok har blitt hypet i DK. De der helsides avisannonsene, med Jensen poserende i helfigur som en annen Hollywoodstjerne - jeg tror faktisk ikke jeg har sett noe liknende, noen gang, i markedsføringen av en bok.
Og så har du ikke engang set busplakaterne...
Bussplakatene?! Uæææh!
Sakset borte hos Martin (GS):
Lars Bukdahl i dagens Information:
Røg fra kabyssen - og Jensens roman
[LITTERATURKRITIK]
Kulturredaktør Peter Nielsen er i sin Bogspids den 11. januar mistrøstig over, "at der er så lavt til loftet" i visse hjørner af dansk litteraturkritik og frem for alt mit. Men hvordan lige bidrager han selv til lofthævningen, når han uden eksempler eller argumentation kalder min kritiske praksis for "pubertær" og min anmeldelse af Carsten Jensens Vi, de druknede på litlive.dk for "infantil"?! Æv bæv, Peter, så er du selv en forkalket, småsenil Jeronimus! Wow, sikke en debat!
Efter at have paraderet sine fordomme om mine fordomme (om Carsten Jensen, bestsellere og "stort anlagte romaner"), nærmer Nielsen sig anmeldelsen: "Han kan sætte intetsigende etiketter som 'traditionel' og 'folkelig' på romanen og kalde Jensen for en "søfartsessayist," fordi hans system ganske enkelt ikke kan rumme, at den bog på en gang forholder sig til den litterære overlevering og tradition og er en fornyelse af den danske romantradition." (Hvad slags forholden sig? hvilken fornyelse? det får vi ikke at vide). Hvis Nielsen har læst Jensens roman lige så dårligt, som han har læst min anmeldelse, så forstår jeg alting bedre: Det er for fanden ikke mig, der kalder Vi, de druknede for 'traditionel' og 'folkelig', det er avisernes begejstrede anmeldere, og min anmeldelse er ét langt forsøg på at klargøre, hvad disse etiketter betyder, og hvad de siger om romanens (og anmeldelsernes) kvaliteter og mangel på samme, jf. min konklusion (og dens citationstegn): "Det er på moderne og postmoderne betingelser såvel som 'traditionelle' og 'folkelige', at den er dårlig", romanen.
Årsagen til, at Nielsen kan lade være med at forholde sig til indholdet i min anmeldelse, ligger i hans præmis: Rent objektivt er Vi, de druknede en fremragende roman (fordi den er stort anlagt?); derfor er man ikke 'voksen', hvis man mener noget andet, derfor er det uspændende med "denne sort/hvide for og imod Carstens Jensens roman," derfor er det spændende, "hvorledes" - og ikke om - romanen "på samme tid kan rumme traditionelle episke træk og være en fornyelse af den danske romanform", derfor er en rent håndværksmæssig kritik som Leonora Christina Skovs i Smagdommerne - romanen er for lang og for dårligt redigeret - trukket i en automat (hvis noget var automatisk, var det sgu da det store, fede, med servile forskræp (ved blandt andet Peter Nielsen) varslede rose-konsensus på udgivelsesdagen). Den præmis, især i forhold til et samtidsværk, gør enhver litterær debat (som f.eks. den vi nylig havde i Kritikerlavets bestyrelse om indstillingerne til Kritikerprisen) meningsløs.
Decideret kriminelt er det så, at Nielsen fortier, at jeg inde på Tue Andersens Nexøs bog-blog Fra sandkassen på Informations egen forpulede hjemmeside, har ført en lang og grundig diskussion med samme Tue om vurderingskriterier apropos akkurat Carsten Jensen-anmeldelsen. Men selvfølgelig forbliver den diskussion også barnlig, fordi jeg hele vejen igennem fastholder det 'fejltrin', Peter Nielsen i sit storsind gudhjælpme 'tilgiver' mig. Ellers Tak! Jeg forbliver gladelig en kritisk synder.
Til sidst, forklar mig lige, hvorfor det ikke var infantilt og pubertært, da Informations Erik Skyum-Nielsen med guldkorn som "ligegyldigt og overflødigt kortprosaskrabsammen" jordede Hans Otto Jørgensens kortprosasamling Ålen har englelyd - som Information (herunder Peter Nielsen formoder jeg) og Testrup Højskole har indstillet til Montanas Litteraturpris - fordi hans system ganske enkelt ikke kan rumme, at den bog på en gang forholder sig til den litterære overlevering og tradition og er en fornyelse af den danske kortprosatradition, hvilket Peter Nielsen vel synes den gør og er?
Vi ses på højskole!
PS: For de uinnvidde: "højskolen" LB sikter til, er Informations seminar "Tag og læs" på Testrup Højskole, som begynner i morgen.
Og her melder Leonora Christina Skov fra om hva hun synes om saken.
Legg inn en kommentar