Litlive #36

Peter Borum skriver om en liten roman på bare 63 sider, som til gjengjeld har et innhold som i tid spenner over årmillioner (ja, -milliarder), ganske som det i rum strækker sig fra det uendeligt små til det uendeligt store.

Lars Bukdahl skriver om det problematiske ved å bruke gråt og latter som kvalitetsmålere, og om en bestselgende roman hvis skrift han oppfatter som ikke grædefærdig og heller ikke tårevædet, men lige præcis grådkvalt...

Mai Misfeldt skriver om en politisk prosabok hvor det blant annet handler en del om den danske statsministeren, som nesten kunne ha vært forfatteren, eller omvendt? Begge er de opvokset på landet, under små kår, hvor børn skulle arbejde, og der ikke blev lagt vægt på tant og fjas...

Kristine Kabel skriver om en usentimental novellesamling der det er skredene ud i ensomheden, en pludselig afstand til den anden, der er de hårdeste slag.