mandag, mars 13, 2006

Et ukendt barn

Parallell leseaksjon på gang, kanskje ikke HELT tilfeldig? I likhet med Susanne har jeg de siste dagene viet en del tid til Pablo Henrik Llambias' roman fra i fjor, Et ukendt barn, men det går visst litt saktere her hos meg. Jeg sitter i sofaen nå og heller i meg kaffe, klarer likevel bare såvidt å holde øynene åpne. Det er ikke på noen måte Llambias' feil. Det er bare det skrøpelige legemet jeg er forbannet med, som ikke er fornøyd med de antall timer søvn jeg har gitt det.

3 kommentarer:

Susanne Christensen sa...

S. 139! PUH, den er rå.

Mariann sa...

Ja, den er! Her er man kommet til s. 75, og legger inn et midlertidig stopp etter disse linjene: "Så ventede vi på en anledning til at gå. Vi kastede et blik på hinanden. Vi gik ud til cykelstativerne i mørket."

Susanne Christensen sa...

Jeg lurer helt vildt meget på hvad der antydes her. Enten Intet eller Noget, hm.

Man *kan* jo læse det som en kulmination på hele den her beskrivelse af administrering af kroppe, privilligeringen af de ansatte, ikke-handicappedes lyster.